Skip links

New York City at Night

Concerto Copenhagen præsenterer uropførelsen af New York City at Night – et nyskrevet værk for barokorkester af den amerikanske komponist Victoria Bond, skrevet på bestilling af Roskilde Musikforening.

Med inspiration fra den berømte kunstner Georgia O’Keeffes karakteristiske New York-malerier fra 1920’erne tager Bond lytteren med på en musikalsk rejse gennem storbyens pulserende liv og ikoniske skyline.

Værket består af fire satser, der hver især er musikalske fortolkninger af et af O’Keeffes maleri-er. Man mærker tydeligt metropolens vækst, skyskrabernes majestætiske tårne og den menneskelige lillehed i byens travle gader, hvor lysene fra billygter og vinduer danner et levende tapet. O’Keeffe sagde, at man ikke kan male New York, som byen er, men som den føles – et projekt Victoria Bond tager op i sine satser, der varierer mellem malende illustration, dramatisk intensitet og i fjerdesat-sen en livlig, dansende charleston fra en natklub i 1920’ernes New York. Hele værket er en fornemmelse af at have malerierne med som levende billeder, hvor Bonds musik toner bliver til farverige penselstrøg.

Concerto Copenhagen har i over 30 år formidlet musik fra tidlig barok til tidlig romantik, men orkestret er også kendt for at kaste sig ud i projekter med nyskrevet musik. Det sker, når komponister ønsker at lade sig inspirere af ældre tonesprog – eller, som i dette tilfælde, af orkestrets unikke instrumenter og spillestil som grundlag for moderne musikalsk udtryk. Denne aften bliver en særlig oplevelse, hvor 1920’ernes New York vækkes til live i et spændende møde mellem fortid og nuti