Skip links

Concerto Copenhagen
– ensemble for tidløs musik

I mere end 30 år er Concerto Copenhagen gået på opdagelse i og har fremført musikken fra barokken, wienerklassikken og den tidlige romantik med historisk bevidsthed og kunstnerisk kompromisløshed, og orkestret står i dag som et internationalt fyrtårn på sit område. Musikalsk leder Lars Ulrik Mortensen og Concerto Copenhagen forener kunstnerisk autenticitet og innovation og giver gennem originale fortolkninger musikken nyt liv og relevans for et moderne publikum. Concerto Copenhagens musikere hører til den internationale elite af barokmusikere, og orkesteret har siden de første koncerter i 1991 været på en spændende kunstnerisk og musikalsk rejse – værdsat og rost af publikum og kritikere verden over. Med et repertoire, der kombinerer velkendt europæisk musik med mindre kendte værker af skandinavisk oprindelse samt ny musik, markerede orkestret sit 30-årsjubilæum i 2021, og blev efterfølgende udnævnt til Årets P2 Kunstner 2022.

Concerto Copenhagen – musik med kærlighed, bevidsthed og kompromisløshed

Koncerter

CONCERTO COPENHAGEN I KOLDING

Concerto Copenhagen har i over 30 år været et af Europas førende barokorkestre og har med base i København optrådt med musik fra barokken til den tidlige romantik ved koncerter i hele verden.

Concerto Copenhagen er hele Danmarks barokorkester og har fra begyndelsen prioriteret at komme så langt omkring i hele landet som overhovedet muligt. Nu tager Concerto Copenhagen det næste skridt i denne udvikling med henblik på at opnå en mere fast tilknytning til vores publikum i Jylland. Vi har derfor igangsat en indsats i Kolding Kommune, hvor ambitionen er at have en fast årlig koncertserie og at involvere os i formidlingsprojekter og pædagogiske initiativer på børne- og ungeområdet.

Seneste albums

Nyhedsbrev

Tilmeld dig CoCos nyhedsbrev, og få besked om nye koncerter, udgivelser og projekter direkte i din indbakke.

LARS ULRIK MORTENSEN KUNSTNERISK LEDER Lars Ulrik Mortensen er cembalist, dirigent og visionær kunstnerisk leder af Concerto Copenhagen siden 1999.

I 2007 modtog han dansk musiklivs fornemmeste musikpris, Léonie Sonnings Musikpris, »som en af vor tids største cembalister og barokmusikdirigenter.«
KRISTIAN BEZUIDENHOUT GÆSTEDIRIGENT Kristian Bezuidenhout er en af nutidens mest bemærkelsesværdige og spændende pianister, som er lige hjemmevant på fortepiano, cembalo og moderne klaver. Han blev født i Sydafrika i 1979, begyndte sine studier i Australien, afsluttede dem på Eastman School of Music og bor nu i London.

Stjernepianisten Kristian Bezuidenhout og Concerto Copenhagen byder med deres klaverkoncerter på aktuelle fortolkninger af Mozart og Beethoven.
MAGNUS FRYKLUND GUEST CONDUCTER Svenske Magnus Fryklund har trods sin unge alder dirigeret et væld af skandinaviske symfoniorkestre. Fryklund har været kapelmester ved Malmø Opera, husdirigent ved Helsingborg Symfoniorkester, og han er fra 2018-2020 dirigentassistent ved Opéra Orchestre National i Montpellier. Fryklund har dirigeret Concerto Copenhagen på flere indspilninger. FREDRIK FROM KONCERTMESTER Violinvirtuos Fredrik From har studeret ved Musikhögskolan i Göteborg og på Royal College of Music i London. Han har i mange år været koncertmester i Concerto Copenhagen og Göteborg Baroque. Han har arbejdet med tidlig-musik profiler som Lars Ulrik Mortensen, Alfredo Bernardini, Alexis Kossenko, Jordi Savall og Paul Hillier. From har blandt andet indspillet Bachs violinkoncerter og Brandenburgkoncerterne. HANNAH TIBELL 2. KONCERTMESTER A wonderful serenity has taken possession of my entire soul, like these sweet mornings of spring which I enjoy with my whole heart. I am alone, and feel the charm of existence in this spot, which was created for the bliss of souls like mine.

Seneste videoer