Stylus Phantasticus
Unitarernes Hus, Church Room
Stylus Phantasticus
Den mest fantasifulde, regelfri og livlige udtryksform fra sin tid. Som en skreven improvisation vil Concerto Copenhagen bringe musikken til live, som var den komponeret i går og spillet for første gang i dag.
“En slags tale i musik” kalder Lars Ulrik Mortensen stylus phantasticus og understreger, at denne musik må spilles “så den kan overraske eller chokere og tage publikum med på en rejse,” og at dens udførelse må og skal “gå helt ud til – og momentvis over – kanten.” Aftenens program giver så overdådige eksempler på datidens frie fabuleren, at det giver begrebet “barokmusik” helt nye dimensioner.
Den fantaserende stil, eller på latin ”stylus phantasticus”, spirede frem i Italien i slutningen af 1500-tallet, ofte i virtuose solostykker for tastaturinstrumenter kaldt “toccata” eller “stravaganza” og kulminerede med den nordtyske orgelskole og Dietrich Buxtehude omkring 1700. Af væsen var den sin tids mest regelløse og vildtvoksende udtryksform – indfald, påfund, griller og kapricer kan veksle uberegneligt – som var det en nedskrevet improvisation. Datidens teoretikere beskrev stilen som bundet hverken af melodi, tekst, taktart eller tempo; den kan springe frit fra idé til idé, og den giver en genial komponist eller musiker størst muligt spillerum for at pirre tilhørerens lidenskaber!
Begrebet ”Stylus phantasticus” forsvandt måske med barokken, men den fri, legende musikalske form forsvandt ikke. Den fandt nye veje og udtryk i komponister som Mozart og Beethoven, der begge var formidable improvisatorer, og ikke mindst i endnu senere komponister som Chopin, Liszt og Paganini. Og det at finde balancen imellem spontane musikalske indfald og nøje udtænkte, komplicerede forløb og former har været et vilkår og en konstant kilde til frustration og inspiration for komponister igennem alle tider.
Concerto Copenhagen vil levendegøre denne æras musik, som var den skrevet i går og spillet for første gang i dag.
Den mest fantasifulde, regelfri og livlige udtryksform fra sin tid. Som en skreven improvisation vil Concerto Copenhagen bringe musikken til live, som var den komponeret i går og spillet for første gang i dag.
“En slags tale i musik” kalder Lars Ulrik Mortensen stylus phantasticus og understreger, at denne musik må spilles “så den kan overraske eller chokere og tage publikum med på en rejse,” og at dens udførelse må og skal “gå helt ud til – og momentvis over – kanten.” Aftenens program giver så overdådige eksempler på datidens frie fabuleren, at det giver begrebet “barokmusik” helt nye dimensioner.
Den fantaserende stil, eller på latin ”stylus phantasticus”, spirede frem i Italien i slutningen af 1500-tallet, ofte i virtuose solostykker for tastaturinstrumenter kaldt “toccata” eller “stravaganza” og kulminerede med den nordtyske orgelskole og Dietrich Buxtehude omkring 1700. Af væsen var den sin tids mest regelløse og vildtvoksende udtryksform – indfald, påfund, griller og kapricer kan veksle uberegneligt – som var det en nedskrevet improvisation. Datidens teoretikere beskrev stilen som bundet hverken af melodi, tekst, taktart eller tempo; den kan springe frit fra idé til idé, og den giver en genial komponist eller musiker størst muligt spillerum for at pirre tilhørerens lidenskaber!
Begrebet ”Stylus phantasticus” forsvandt måske med barokken, men den fri, legende musikalske form forsvandt ikke. Den fandt nye veje og udtryk i komponister som Mozart og Beethoven, der begge var formidable improvisatorer, og ikke mindst i endnu senere komponister som Chopin, Liszt og Paganini. Og det at finde balancen imellem spontane musikalske indfald og nøje udtænkte, komplicerede forløb og former har været et vilkår og en konstant kilde til frustration og inspiration for komponister igennem alle tider.
Concerto Copenhagen vil levendegøre denne æras musik, som var den skrevet i går og spillet for første gang i dag.
Vis mere
Vis mindre
PROGRAM
Den mest fantasifulde, regelfri og livlige udtryksform fra sin tid – som en nedskreven improvisation. Concerto Copenhagen bringer musikken til live, som var den komponeret i går og spillet for første gang i dag.
“En slags tale i musik” kalder Lars Ulrik Mortensen Stylus Phantasticus og understreger, at denne musik må spilles “så den kan overraske eller chokere og tage publikum med på en rejse”, og at dens udførelse må og skal “gå helt ud til – og momentvis over – kanten”. Dagens program giver smukke eksempler på datidens frie fabuleren og giver begrebet “barokmusik” nye dimensioner.
Den fantaserende stil, eller på latin ”stylus phantasticus”, spirede frem i Italien i slutningen af 1500-tallet, ofte i virtuose solostykker for tastaturinstrumenter kaldt “toccata” eller “stravaganza” og kulminerede med den nordtyske orgelskole og Dietrich Buxtehude omkring 1700. Af væsen var den sin tids mest regelløse og vildtvoksende udtryksform – indfald, påfund, griller og kapricer kan veksle uberegneligt – som var det en nedskrevet improvisation. Datidens teoretikere beskrev stilen som bundet hverken af melodi, tekst, taktart eller tempo; den kan springe frit fra idé til idé, og den giver en genial komponist eller musiker størst muligt spillerum for at pirre tilhørerens lidenskaber!
Begrebet ”Stylus phantasticus” forsvandt måske med barokken, men den fri, legende musikalske form forsvandt ikke. Den fandt nye veje og udtryk i komponister som Mozart og Beethoven, der begge var formidable improvisatorer, og ikke mindst i endnu senere komponister som Chopin, Liszt og Paganini. Og det at finde balancen imellem spontane musikalske indfald og nøje udtænkte, komplicerede forløb og former har været et vilkår og en konstant kilde til frustration og inspiration for komponister igennem alle tider.
PROGRAM
Heinrich Ignaz Franz von Biber
Sonata VIII fra Fidicinium Sacro-Profanum
Dario Castello
Sonata XV (1629)
Johann Heinrich Schmelzer
Lamento di Ferdinando III
Matthias Weckmann
Toccata Ottava for cembalo
Henry Purcell
Fantasia VIII (Z.739) & XI (Z.742), for strygere
Antonio Bertali
Ciacona for violin og continuo
========
Matthew Locke
Curtain Tune fra “The Tempest”
Johann Jacob Froberger
Suite i D-Dur, FbWV620, for cembalo
Memento mori – Gigue – Courante – Sarabande
Johann Heinrich Schmelzer
Polnische Sackpfeifen
Heinrich Ignaz Franz von Biber
Pars VI fra Mensa Sonora
Sonata – Aria – Canario. Presto – Amener – Trezza – Ciacona – Sonatina. Adagio/Presto