Co:Cura Barok
Diakonissestiftelsens Hospice
Fra tronen i Stockholm til kunstens centrum i Rom.
CoCo fejrer 400-året med musik fra hendes dramatiske og inspirerende rejse.
Historien om den svenske dronning Kristina er en tv-serie værdig. Født i 1626 i Stockholm og død i 1689 i Rom, levede hun et liv fyldt med drama, magt og opbrud.
Hendes far, kong Gustav 2. Adolf, faldt i 30-årskrigen i 1632, og selvom Kristina kun var seks år gammel, blev hun udråbt til dronning af Sverige. Som regent fra 1644 blev hun dybt respekteret som en dygtig politiker og anerkendt for sin viden inden for filosofi, kunst og videnskab.
Men som blot 28-årig abdicerede hun fra tronen, forlod Sverige og red forklædt som mand gennem Danmark til Tyskland og Nederlandene, inden hun fortsatte mod Innsbruck. Her konverterede hun til katolicismen og endte til sidst i Italien, hvor hun blev modtaget som en heltinde – båret gennem Roms gader på en guldstol tegnet af Bernini.
Meget af Kristinas rejse og liv er veldokumenteret – også hendes passion for kunst og musik. I 1656 grundlagde hun akademiet Arcadia i Rom, hvor tidens største tænkere og kunstnere diskuterede litteratur, videnskab og musik. Komponister som Scarlatti, Corelli, Stradella og Pasquini var blandt medlemmerne – og står i dag som nogle af de mest nyskabende og udtryksfulde skikkelser i den italienske barok. Selv Corellis Opus 1 med 12 triosonater blev tilegnet dronning Kristina.
Concerto Copenhagen fejrer 400-året for Dronning Kristina med en koncert, der følger hendes livsrejse fra Stockholm, gennem det dramatiske Europa – og til Rom. Undervejs hører vi noget af den musik, hun mødte, inspirerede og efterlod sig spor i.

Program:
B. Pasquini: Ouverture til “La sete de Christo”
A. Stradella: Sinfonia i D-dur “A concertino e concerto grosso distinti”
B. Pasquini: Toccata con lo scherzo del cucco (cembalo solo)
A. Corelli: Trio-sonate op. 1, nr. 8
A. Scarlatti: Koncert nr. 4 i g-mol
-pause-
A. Scarlatti: Overture til “Giuditta”
A. Stradella: Sinfonia fra “Qual prodigio è ch’io miri?”
A. Scarlatti: Cellosonate nr. 3
B. Pasquini: Sinfonia a quatro
A. Corelli: Concerto grosso op. 6, nr. 1
Garnisons Kirke, København