Skip links
Indlæser Begivenheder

Intim Sommerkoncert: Barokkens mange ansigter

Concerto Copenhagen præsenterer i dette intimformat et koncertprogram fyldt med elegance, drama og musikalsk legesyge.

Barokkens musik er alt andet end ensformig. I dette koncertprogram udfolder Concerto Copenhagen den rige stilistiske og følelsesmæssige spændvidde, som kendetegner perioden – fra det højtidelige, elegante og yndefulde over det sprudlende, virtuose og raffinerede til det, rent ud sagt, bizarre og eksperimenterende.

Det højtidelige og elegante finder vi repræsenteret hos den tysk-engelske G.F. Händel. Han forenede italiensk klarhed, tysk kontrapunkt, fransk elegance og engelsk højtidelighed i sit helt eget, unikke musikalske sprog – og sonaten HWV 399 er et glimrende eksempel på det.

Det sprudlende og virtuose er aldrig langt væk hos venetianeren Antonio Vivaldi. Hans ouverture til operaen L’Olimpiade – der, som titlen antyder, foregår under de olympiske lege i det antikke Grækenland – varsler tydeligt det teatralske drama, der følger.

Barokkens musikalske kamæleon var den tyske G.P. Telemann, der efter behov mesterligt kunne iklæde sig enhver af tidens stilistiske træk – og ofte også legede og eksperimenterede med dem. I suiten Les Nations skildres Europas kulturelle mangfoldighed i musikalsk form. Gennem stiliserede danse og karakterstykker får vi portrætter af forskellige “nationer” – med både raffineret fransk pragt, sprudlende italiensk energi og robust tysk tyngde, alt sammen leveret med et glimt i øjet. I suiten La Bizarre derimod leger Telemann med musikkens konventioner og udforsker – og udfordrer – både dens rammer og vores forventninger, med både humor og finesse.

En koncert med lige dele storhed, følelse og nysgerrig musikalitet.

Vis mere
Vis mindre

Detaljer

Detaljer

Dato:
juli 30
Tidspunkt:
5:00 pm - 6:00 pm
Series:
Begivenhed Kategorier:
, ,

Sted

Fredensborg Slotskirke
Slottet 1
Hillerød, 3480 Denmark

KONCERTER

PROGRAM

Vivaldi: Sinfonia til ”L’Olimpiade”, RV 725

P. Telemann: Ouverture-suite ”Les Nations”, TWV 55:B5

G.F.Händel:  Sonata, HWV 399

P. Telemann : Ouverture-suite ”La Bizarre”, TWV 55:G2