Skip links

Kvinder i Barokmusikken

Musik skrevet af og til kvinder. Concerto Copenhagen tager dig med ind i kvindernes fortælling og musik fra barokken og vor tid!

Det er uundgåeligt at bemærke, at den klassiske musiks historie primært er domineret af mandlige kunstnere.  Dette skyldes først og fremmest, at det i lange perioder var absolut upassende – for kvinder at stå frem som kunstnere i offentligheden. Derfor blev deres musik ofte kun opført i private rum og kun kendt af en lukket kreds.

Men det betyder ikke, at kvindelige kunstnere ikke har haft en rolle og betydning i musikkens historie! Selv om de ikke altid var anerkendt i offentligheden, eller er nogen vi husker i dag, var mange af dem via deres musik og personligheder i høj grad med til at forme historiens gang.

Concerto Copenhagen og Annette Skov dykker ned i historierne og musikken skabt af kvinder og musik skrevet til kvinder fra barokken og vores tid.