Skip links
TRYLLEFLØJTEN - CONCERTO COPENHAGEN

OPERA FOR CHILDREN

PREMIERE I UDVALGTE BIOGRAFER OG VIA STREAMING D. 13 DECEMBER 2023
Tag med på Taminos eventyrlige færd for at redde Pamina, hvor virkelighed blander sig med fantasi i kampen mellem det gode og det onde.
Tryllefløjten er en opera om kærlighed og prøvelser, og lysets kamp mod mørket. I denne filmiske udgave af Tryllefløjten er der sat fokus på Taminos rejse for at finde sit eget mod. Det er et eventyr, hvor Tamino skal redde Pamina, men i sidste ende er det egentlig hende, der redder ham. Vi hopper ind og ud mellem virkeligheden og fantasiens verden, og vi møder de forskellige karakterer i begge.
Du inviteres hermed til at streame operaen Tryllefløjten i klasselokalet fra den 13. december 2023. Eventyret er lavet som en spillefilm og er målrettet børn i folkeskolen - bedst egnet til indskolingen og mellemtrinnet. Der er udarbejdet vejledende undervisningsmateriale, så du kan inddrage film, opera og materiale i flere skolefag, som f.eks. musik, historie, tysk, dansk eller mediefag.

Skolebørn over hele landet kan snart streame en helt særlig produktion af Mozarts elskede opera ’Tryllefløjten’ med talentfulde sangere, orkester og 100 skolebørn fra Høje Taastrup. For første gang vises den særlige operaproduktion også i udvalgte biografer.

’Tryllefløjten’ er blevet til i et samarbejde mellem Opera Hedeland, Operaen i Midten og Concerto Copenhagen under ledelse af Lars Ulrik Mortensen, og ikke mindst 100 lokale børn fra indskolingen, som medvirker som statister. Ønsket er at åbne operaens fortryllende verden for yngre generationer.
’Tryllefløjten’ er en tysksproget opera skrevet af Emanuel Schikaneder og med musik komponeret af ingen ringere end Mozart. Det er en eventyropera der foregår i et eventyrunivers med eventyrlige figurer: der er bl.a. en Nattens Dronning, en mystisk Sarastro, en fuglefænger – og de helt unge, der skal så meget igennem: Pamina og Tamino. Vi følger I operaen prins Tamino og fuglefængeren Papageno i deres eftersøgning efter Pamina, Nattens Dronnings datter.
kreditering
KomponistWolfgang Amadeus Mozart
LibrettoEmanuel Schikaneder
FilmkonceptClaus Lynge
Versionering og instruktionFreja Friberg Lyme
Versionering og DirigentLars Ulrik Mortensen
Sangere Marlene Metzger som Pamina, Ian Bjørsvik som Tamino, William Pedersen som Papageno, Sidsel Eriksen som Papagena, Nicolai Elsberg som Sarastro, Jonathan Keiding som Monostatos, Signe Sneh Durholm som Nattens Dronning
MusikereFredrik From, Hannah Tibell, Antina Hugosson, Mime Yamahiro Brinkmann, Megan Adie, Torun Torbo, Antoine Torunczyk, Fiona Ordford, Jane Gower, Emmanuel Frankenberg, Nicola Carrara, Lars Ulrik Mortensen
KostumedesignerMarie Due
SamarbejdspartnereOpera Hedeland, Concerto Copenhagen, Høje-Taastrup Børnekulturhus, Opera i Midten

Music with love, consciousness and uncompromise