GRISELDA

En uretfærdig test af kærlighed og Vivaldis vanvittige virtuose vokale fyrværkerier pyntet med en galant stil. Griselda præsenteres af Det Kongelige Teater og Concerto Copenhagen i Danmark for første gang nogensinde.

For første gang nogensinde præsenterer Det Kongelige Teater og Concerto Copenhagen Vivaldis opera Griselda. Historien om Kong Gualtiero af Thessalien, som gifter sig med den fattige hyrdinde ’Griselda’. Folket er imod ægteskaber, så kongen udsætter Griselda for en rækker prøver, der skal teste hendes kærlighed.

Selvom de fleste af os i dag nok mest kender komponisten af “De Fire Årstider” for hans mange instrumentale værker, gjorde Antonio Vivaldi sig også yderst bemærket som operakomponist i sin tid. Udover at komponere musikken fungerede han også som impresario og manager både for sig selv og sine sangere, og han havde en klar strategi. Ved at bruge sin baggrund og sit netværk som pædagog og underviser fandt Vivaldi talentfulde, men yngre (og derfor billigere) sangere i starten af deres karriere, og undgik derfor de exorbitante høje honorarer til superstjerner og castrati.

Vivaldis virtuose og højspændte musik, komponeret til nye, unge sangere med skarpe teknikker og gode skuespilevner, ramte plet hos publikum, og Vivaldis operaer havde betydelig succes over det meste af Italien – også kommercielt. “Griselda” fik premiere på Teatro San Samuele den 18. maj 1735. Altid på højde med tidens tendenser, kombinerer og kontrasterer Vivaldi vanvittige virtuose vokale fyrværkerier med den nye galante stil, som er mere enkel, smidig og melodisk båret.

I historien om Griselda, taget fra Decameron, udsættes heltinden for de mest forfærdelige sadistiske prøvelser. Traditionelt bliver Griselda portrætteret som bodfærdig og tålmodig, men i Vivaldis opera raser hun i stedet imod de uretfærdigheder, der påføres hende.

I en række spektakulære arier, bestemt til Vivaldis iltre protegé, Anna Giró, demonstrerer Vivaldi en ekstraordinært virtuos brug af fermater og pauser. “Griselda” indeholder derudover nogle af Vivaldis mest virtuose og kendte arier – nok særligt “Agitata de due venti”.

Til den danske premiere står stærke, internationale stemmer på rollelisten. Mezzosopranen Noa Beinart, der er medlem af ensemblet på Wiener Staatsoper, er den hårdt prøvede Griselda, og den internationalt efterspurgte, norske sopran Mari Eriksmoen kan opleves i rollen som Costanza.

Opførelserne af “Griselda” i 1735 blev en enestående succes, og takket være Vivaldi og hans unge stjerner – og vi håber på at kunne genskabe succesen i 2025 på dansk jord.

Varm op til premieren og hør musikken her. 

Om Vivaldi og Opera 

Selvom de fleste af os i dag nok mest kender komponisten af “De Fire Årstider” for hans mange instrumentale værker, gjorde Antonio Vivaldi sig også yderst bemærket som operakomponist i sin tid. Hans operadebut fandt sted i 1713 i Vicenza med “Ottone in villa” (som Concerto Copenhagen opførte under Copenhagen Opera Festival i 2014). Denne debut blev starten på Vivaldis produktive karriere inden for “dramma per musica” – en potentielt lukrativ genre, da den var yderst populær blandt publikum. Vivaldi havde også kommercielle ambitioner med sine operaer. Udover at komponere musikken fungerede han også som impresario og manager både for sig selv og sine sangere, og han havde en klar strategi. Ved at bruge sin baggrund og sit netværk som pædagog og underviser fandt Vivaldi talentfulde, men yngre (og derfor billigere) sangere i starten af deres karriere, og undgik derfor de exorbitante høje honorarer til superstjerner og castrati. Han synes også at have foretrukket sangere, der også havde skuespillertalent. Vivaldis virtuose og højspændte musik, komponeret til nye, unge sangere med skarpe teknikker og gode skuespilevner, ramte plet hos publikum, og Vivaldis operaer havde betydelig succes over det meste af Italien – også kommercielt.

Men Vivaldis fremsynede, effektive musik, uhæmmede kommercielle ambitioner og generelt flamboyante attitude var også med til at gøre ham uønsket i dele af Italien – særligt i Venedig, hvor opera- og teaterscenen var domineret af konservativ smag og aristokratiske familier. Alligevel var det i Venedig, hvor det var mest lukrativt og spændende at lave opera, da de største og mest moderne teatre lå her. I 1735 trak en af Vivaldis største modstandere i Venedig, librettisten og teatermanden Domenico Lalli, sig tilbage. Han var tilknyttet Grimani-familien, der ejede flere teatre i Venedig, men som alle havde kørt med betydelige underskud i nogen tid. Grimani-familien havde observeret Vivaldis kunstneriske og økonomiske succes, og de besluttede nu at give Vivaldi chancen.

“Griselda” fik premiere på Teatro San Samuele den 18. maj 1735. Altid på højde med tidens tendenser, kombinerer og kontrasterer Vivaldi vanvittige virtuose vokale fyrværkerier med den nye galante stil, som er mere enkel, smidig og melodisk båret. I historien om Griselda, taget fra Decameron, udsættes heltinden for de mest forfærdelige sadistiske prøvelser. Traditionelt bliver Griselda portrætteret som bodfærdig og tålmodig, men her raser hun i stedet imod de uretfærdigheder, der påføres hende. I en række spektakulære arier, bestemt til Vivaldis iltre protegé, Anna Giró, demonstrerer Vivaldi en ekstraordinært virtuos brug af fermater og pauser. De pludselige øjeblikke af stilhed kunne Giró med sine skuespilevner lade med lidenskab, trodsighed og emotioner. “Griselda” indeholder derudover nogle af Vivaldis mest virtuose og kendte arier – nok særligt “Agitata de due venti”, Constanzes koloraturarie i begyndelsen af 2. akt, som den verdensberømte mezzosopran Cecilia Bartoli ofte anvender som encore ved sine koncerter. Find den på YouTube!

Opførelserne af “Griselda” i 1735 blev en enestående succes, og takket være Vivaldi og hans unge stjerner kom Grimani-familien og deres teaterimperium igen på økonomisk sikker grund.