BUXTEHUDE. EN STEMME FRA NORDEN
Concerto Copenhagen vil sammen med Lars Ulrik Mortensen og Jakob Bloch Jespersen hylde Østersøens talentfulde komponister fra 1700-tallet – alle hyldet i samtiden, men glemt i eftertiden.
I slutning af 1700-tallet var den sydlige del af Europa præget af mange vedvarende krige og konflikter. Derfor søgte mange talentfulde musikere og komponister ly i det nordlige Europa. Derfor kunne man i de mange byer langs Østersøen kunne man pludselig opleve musik i samme kvalitet som i mange af de europæiske storbyer.
Johann S. Bach gik sin legendariske vandretur i 1705 fra Arnstadt i Thuringen til Lübeck i Holstein – næsten 400 km – for at opleve danske Dietrich Buxtehudes orgelspil og berømte Abendmusik. Hvilket blot vidner om den magnetiske kraft Østersøens område havde på denne tid. Udover Buxtehude var der en overflod af talentfulde komponister – hyldet i samtiden – men glemt i eftertiden.
Denne koncert fører nogle af dem tilbage frem i lyset. Udover Buxtehude, møder vi hans svigerfar Franz Tunder fra Lübeck, Johann H. Scmelzer fra Wien, Johann B. Erben fra Danzig, Johann V. Meder, aktiv musiker og komponist i Bremen og Hamburg, Andreas Kirchoff, stabsmusikant og komponist fra København, og til sidst Matthias Weckmann fra Thüringen, tilknyttet Christian d. 4s og Kronprins Christians Hof på Nykøbing Falster.