Stylus Phantasticus
Den mest fantasifulde, regelfri og livlige udtryksform fra sin tid. Som en skreven improvisation vil Concerto Copenhagen bringe musikken til live, som var den komponeret i går og spillet for første gang i dag.
“En slags tale i musik” kalder Lars Ulrik Mortensen stylus phantasticus og understreger, at denne musik må spilles “så den kan overraske eller chokere og tage publikum med på en rejse,” og at dens udførelse må og skal “gå helt ud til – og momentvis over – kanten.” Aftenens program giver så overdådige eksempler på datidens frie fabuleren, at det giver begrebet “barokmusik” helt nye dimensioner.
Den fantaserende stil, eller på latin ”stylus phantasticus”, spirede frem i Italien i slutningen af 1500-tallet, ofte i virtuose solostykker for tastaturinstrumenter kaldt “toccata” eller “stravaganza” og kulminerede med den nordtyske orgelskole og Dietrich Buxtehude omkring 1700. Af væsen var den sin tids mest regelløse og vildtvoksende udtryksform – indfald, påfund, griller og kapricer kan veksle uberegneligt – som var det en nedskrevet improvisation. Datidens teoretikere beskrev stilen som bundet hverken af melodi, tekst, taktart eller tempo; den kan springe frit fra idé til idé, og den giver en genial komponist eller musiker størst muligt spillerum for at pirre tilhørerens lidenskaber!
Begrebet ”Stylus phantasticus” forsvandt måske med barokken, men den fri, legende musikalske form forsvandt ikke. Den fandt nye veje og udtryk i komponister som Mozart og Beethoven, der begge var formidable improvisatorer, og ikke mindst i endnu senere komponister som Chopin, Liszt og Paganini. Og det at finde balancen imellem spontane musikalske indfald og nøje udtænkte, komplicerede forløb og former har været et vilkår og en konstant kilde til frustration og inspiration for komponister igennem alle tider.
Concerto Copenhagen vil levendegøre denne æras musik, som var den skrevet i går og spillet for første gang i dag.
Den mest fantasifulde, regelfri og livlige udtryksform fra sin tid. Som en skreven improvisation vil Concerto Copenhagen bringe musikken til live, som var den komponeret i går og spillet for første gang i dag.
“En slags tale i musik” kalder Lars Ulrik Mortensen stylus phantasticus og understreger, at denne musik må spilles “så den kan overraske eller chokere og tage publikum med på en rejse,” og at dens udførelse må og skal “gå helt ud til – og momentvis over – kanten.” Aftenens program giver så overdådige eksempler på datidens frie fabuleren, at det giver begrebet “barokmusik” helt nye dimensioner.
Den fantaserende stil, eller på latin ”stylus phantasticus”, spirede frem i Italien i slutningen af 1500-tallet, ofte i virtuose solostykker for tastaturinstrumenter kaldt “toccata” eller “stravaganza” og kulminerede med den nordtyske orgelskole og Dietrich Buxtehude omkring 1700. Af væsen var den sin tids mest regelløse og vildtvoksende udtryksform – indfald, påfund, griller og kapricer kan veksle uberegneligt – som var det en nedskrevet improvisation. Datidens teoretikere beskrev stilen som bundet hverken af melodi, tekst, taktart eller tempo; den kan springe frit fra idé til idé, og den giver en genial komponist eller musiker størst muligt spillerum for at pirre tilhørerens lidenskaber!
Begrebet ”Stylus phantasticus” forsvandt måske med barokken, men den fri, legende musikalske form forsvandt ikke. Den fandt nye veje og udtryk i komponister som Mozart og Beethoven, der begge var formidable improvisatorer, og ikke mindst i endnu senere komponister som Chopin, Liszt og Paganini. Og det at finde balancen imellem spontane musikalske indfald og nøje udtænkte, komplicerede forløb og former har været et vilkår og en konstant kilde til frustration og inspiration for komponister igennem alle tider.
Concerto Copenhagen vil levendegøre denne æras musik, som var den skrevet i går og spillet for første gang i dag.
PROGRAM
Heinrich. I.F. Biber: Sonata I fra Fidicinium Sacro-Profanum
Dario Castello: Sonata XVI à 4 (libro II)
Johann H. Schmelzer: Lamento di Ferdinando III
Johann J. Froberger: Toccata Seconda for cembalo solo
Antonio Bertali: Ciacona for violin og continuo
Henry Purcell: Pavana i A dur, z.748
Johann H. Schmelzer: Polnische Sackpfeifen
Johann Pachelbel: Canon & Gigue