STOCKHOLM EARLY MUSIC FESTIVAL: Membra Jesu Nostri
Membra Jesu Nostri
Buxtehude komponerede kantate-cyklusen Membra Jesus Nostri, syv sammenhængende kantater under det samme BuxWV-nummer i 1680 som en gave og gestus til sin “ædle ven”, som han skriver i dedikationen, Gustav Düben, den kongelige kapelmester i Stockholm. Værkets fulde titel er “Membra Jesu nostri patiantis sanctissima” – “Vor lidende Jesu hellige lemmer”, og det er en sakral hyldest til Frelserens korsfæstede legeme, rettet til dets enkelte dele, fra fod til issen – ad pedes, ad genua, ad manus, ad latus, ad pectus, ad cor, ad faciem (fødder, knæ, hænder, side, bryst, hjerte og ansigt).
Det er et hovedværk i Buxtehudes vokalmusik og er blevet kaldt det første evangeliske (lutherske) oratorium. Den latinske tekst er hentet fra en række middelalderdigte af ukendte digtere og udformet i syv omfangsrige afsnit under overskriften Rhytmica oratio (eller med titlen fra den første strofe Salve mundi salutare – Hil verdens frelser). Det syvdelte forløb følger formgivningen i Rhytmica oratio, og foruden at være helliget Jesu legeme indledes hver af de syv kantater af et Bibelord knyttet til det pågældende digt-afsnit.
At den sjette kantate, ad cor, “for hjertet”, også er selve værkets hjerte, tydeliggør Buxtehude ved at skifte violiner og violone ud med fem viole da gamba, instrumentet som er forbundet med stærke følelser – sorg, smerte og livsafsked. Kantatens Bibelord er hentet fra Salomos Højsang 4,9: “Du har såret mit hjerte, min søster, min brud”. Det er et af Buxtehudes mest bevægende værker, og man forstår, hvorfor en ukendt hånd på titelbladet til den sjette kantate har noteret “til påsken eller til hver en tid”.
(fra “Buxtehude”, Karl Aage Ramussen, Multivers 2023)
Concerto Copenhagens opførelse af Buxtehudes “Membra Jesu Nostri” markerer åbningen af Stockholm Early Music Festival 2024.
Membra Jesu Nostri
Buxtehude komponerede kantate-cyklusen Membra Jesus Nostri, syv sammenhængende kantater under det samme BuxWV-nummer i 1680 som en gave og gestus til sin “ædle ven”, som han skriver i dedikationen, Gustav Düben, den kongelige kapelmester i Stockholm. Værkets fulde titel er “Membra Jesu nostri patiantis sanctissima” – “Vor lidende Jesu hellige lemmer”, og det er en sakral hyldest til Frelserens korsfæstede legeme, rettet til dets enkelte dele, fra fod til issen – ad pedes, ad genua, ad manus, ad latus, ad pectus, ad cor, ad faciem (fødder, knæ, hænder, side, bryst, hjerte og ansigt).
Det er et hovedværk i Buxtehudes vokalmusik og er blevet kaldt det første evangeliske (lutherske) oratorium. Den latinske tekst er hentet fra en række middelalderdigte af ukendte digtere og udformet i syv omfangsrige afsnit under overskriften Rhytmica oratio (eller med titlen fra den første strofe Salve mundi salutare – Hil verdens frelser). Det syvdelte forløb følger formgivningen i Rhytmica oratio, og foruden at være helliget Jesu legeme indledes hver af de syv kantater af et Bibelord knyttet til det pågældende digt-afsnit.
At den sjette kantate, ad cor, “for hjertet”, også er selve værkets hjerte, tydeliggør Buxtehude ved at skifte violiner og violone ud med fem viole da gamba, instrumentet som er forbundet med stærke følelser – sorg, smerte og livsafsked. Kantatens Bibelord er hentet fra Salomos Højsang 4,9: “Du har såret mit hjerte, min søster, min brud”. Det er et af Buxtehudes mest bevægende værker, og man forstår, hvorfor en ukendt hånd på titelbladet til den sjette kantate har noteret “til påsken eller til hver en tid”.
(fra “Buxtehude”, Karl Aage Ramussen, Multivers 2023)
Concerto Copenhagens opførelse af Buxtehudes “Membra Jesu Nostri” markerer åbningen af Stockholm Early Music Festival 2024.
PROGRAM
Dietrich Buxtehude: Membra Jesu Nostri (BuxWV 75)
(1637-1707) 1. Ad Pedes 2. Ad Genua 3. Ad Manus 4. Ad latus 5. Ad pectus 6. Ad cor 7. Ad faciem