Saul
Et brag af en operaopsætning med spektakulære scenebilleder og musik
Barrie Koskys prisbelønnede opsætning af Händels Saul er en operaoplevelse i særklasse med overdådige periodekostumer, maleriske tableauer og storslået musik.
“Saul” er den bedste opera, Händel aldrig skrev – en intens, dramatisk, storslået musikalsk tour de force, der kombinerer det bedste af to verdener.
Nærmest ved en tilfældighed skabte Händel i 1732 den genre, der skulle definere resten af hans liv og karriere – oratoriet. Nogle år forinden havde Händel komponeret sine Coronation Anthems til kroningen af George den 2., og musikkens storslåede, dramatiske effekt havde taget London med storm (mange vil genkende Zadok the Priest, som blev fremført til kronprins Frederiks bryllup i 2004 af netop Concerto Copenhagen). Så da Händel oplevede faldende interesse for sine italienske operaer, var det nærliggende at forsøge noget nyt. Og det blev det dramatiske oratorium. Et oratorium har typisk en handling, men den er baseret på bibelske hændelser og karakterer, og derfor upassende at fremstille på en teaterscene som sceniske figurer. Men det gav en mulighed for en musik, der tog det bedste fra to verdener – operaens intense dramatik og de kirkelige anthems storslåenhed. Og så blev det sunget på engelsk, og ikke på det for mange fremmede italienske.
Händel satte musik til den gammeltestamentlige fortælling om Saul, der bliver så misundelig på den unge David, at han krakelerer og som en anden kong Lear ender i et vanvid af shakespeareske dimensioner. Det giver rig mulighed for de intense, dramatiske og følelsesladede arier, vi kender fra Händels operaer, som for eksempel Davids arie “Oh Lord, whose mercies numberless” og Michals “Oh Godlike Youth”, begge i første akt. Og da handlingen inkluderer både soldater og store folkemængder, der hylder både kongen og helten David, er der ligeledes plads til mange storslåede korsatser, blandt andet et Halleluja-kor, der ikke står tilbage for det mere berømte Halleluja-kor i oratoriet “Messias”. Og som om det ikke er nok, er der i “Saul” også ikonisk musik for orkesteret alene. Det mest berømte er vel nok 3. akt’s dødsmarch, som senere er blevet brugt til begravelser af statsmænd som Winston Churchill og Abraham Lincoln.
Saul synges af den engelske basbaryton Christopher Purves, og David af den danske kontratenor Morten Grove Frandsen. Stjerneinstruktøren Barrie Kosky har skabt iscenesættelsen, der byder på masser af dans og kostumer med wow-effekter, tilsat spektakulære scenografi og et helt scenegulv dækket af flakkende stearinlys.
For at kunne fylde hele Operaen med Händels musik, stiller Concerto Copenhagen med et orkester på hele 43 musikere, der udover strygere består af fløjter, oboer, fagotter, trompeter, tromboner, pauker, lute, harpe – og et klokkespil! Alt dette ledes af Lars Ulrik Mortensen.
Saul synges på engelsk med danske og engelske overtekster.

PROGRAM
Händel: Saul, HWV 53