Thomas Pitt

Jeg er født i England i 1971, og jeg spiller cello i Concerto Copenhagen – det har jeg haft den store fornøjelse af siden 1998, og det har været en tid fuld af spektakulære begivenheder og musikalske højdepunkter. Som f.eks. da vi spillede Händel-operaen Giulio Cesare. Det har altid været stort at tage på turné med sådan nogle fantastiske mennesker. Men for mig har hovedsagen altid været under prøver og koncerter at få lov til at udforske så mange aspekter af denne musik som muligt sammen med “the CoConuts” (kælenavn for ensemblet, red.).

Jeg har altid været draget af at spille den “retoriske musik”, kernen i Concerto Copenhagens repertoire, på grund af balancen mellem intellekt og sjæl i musikken. Og ikke mindst fascinerer de endeløse muligheder for at møde hinanden kreativt inden for de stringente konventioner og rammer, der er indlejret i selve kompositionerne og det musikalske sprog mig. Mine yndlingscitater er i øjeblikket – her løst parafraseret Quintilian: “Det er ikke det, du siger – men hvordan du siger det” og Frans Brüggen: “Hvorfor vi spiller de døde mænds musik? Vi er for dumme til at skrive vores egen”.


Foto: Reinhard Wilting