Robert Farley

Jeg er født i 1963 i Dartford, Kent, England. Jeg startede med at spille trompet da jeg var seks et halvt år gammel. Jeg havde set et program om trompeten i fjernsynet præsenteret af André Previn og med London Symphony Orchestra. Pga. af trompeten missede jeg en karriere som rugbyspiller og jeg begyndte at studere musik på Royal College of Music, London hos Michael Laird og John Wallace.

Efter studierne har jeg spillet med Englands førende symfoniorkestre og periodeensembler. Jeg er førstetrompetist i The Sixteen - Harry Christophers, The Hanover Band og jeg spiller regelmæssigt med Frieder Bernius og Stuttgart Baroque. For nylig blev jeg udvalgt til at spille førstetrompet i Carmel Bach Festival i Californien. Jeg er også professor i trompet og baroktrompet ved The Royal Academy of Music og ved Trinity Laban Conservatoire of Music & Dance i London.

Højdepunkterne i karrieren inkluderer indtil videre en opførelse af Bachs Brandenburger koncert no. 2  ved BBC Proms, koncerter i Royal Albert Hall, Tanglewood Festival og Alice Tully Hall i New York. Jeg har været så heldig at indspille Bachs h-mol messe tre gange og Händels Messias to gange. Og fornylig spillede jeg shofar på en indspilning af Elgars Apostles med Hallé Orchestra. Den indspilning vandt prisen “BBC Recording of the Year”  - hvilket er lidt ironisk da Elgar er en af de komponister, jeg bryder mig mindst om. Jeg har en bred og sammensat musiksmag som inkluderer en stor interesse for Black og Death metal. Desværre er det endnu ikke lykkedes mig at finde et band, som har brug for en trompet… Min partner er fløjtenist, og heldigvis har vi nogle meget forstående naboer.


Foto: Reinhard Wilting