Merete Steffensen

Jeg er opvokset i Esbjerg og flyttede som voksen til København. Jeg begyndte at spille violin da jeg var 7 år gammel, da vi i min familie elsker det instrument - fordi det er så udtryksfuldt, og der er skrevet uendelig meget fantastisk musik for violin. I 2001 blev jeg fascineret af barokviolinens muligheder og tog i 2003 en diplomeksamen på dette instrument.

Siden 2004 har jeg spillet med Concerto Copenhagen ved talrige projekter. Det nyder jeg meget, da Concerto Copenhagen har meget alsidige programmer, og Lars Ulrik Mortensen inspirerer ved at se på hver komposition med nye øjne. Mit drømmeprojekt med Concerto Copenhagen er farvet af vores utroligt inspirerende samarbejde med Lets Radiokor fra Riga. At lave Bachs passioner og messer med dem er min dyre drøm... Jeg holder også meget af at spille i små grupper, hvor man har sin egen personlige stemme.

Sammen med Pernille Petersen, Monica Westheimer og Mime Brinkmann har jeg har gruppen ”Lady Baroque”, og jeg spiller også med gruppen ”Originalerne”, der er startet af cembalist Leif Meyer og cellist Kjeld Steffensen. Og så er jeg 1. violinist i Trinitatis kirkes barokensemble (København).