Katy Bircher

Mit navn er Katy Bircher, og jeg kommer fra London. Jeg begyndte at spille fløjte som 9-årig efter at have tryglet om det og (tragisk nok) spillede blokfløjte imens! Som de fleste fløjtenister fra min årgang var jeg inspireret af James Galway, og det var den skinnende og moderne fløjte, jeg var interesseret i. Først i slutningen af mine studietid på Oxford University åbnede jeg mine ører for alvor for lyden af barokfløjte, og det gik op for mig, at dette måtte blive mit instrument. Så jeg fortsatte med at studere “tidlige fløjter” hos Stephen Preston og Lisa Beznosiuk på Royal College of Music i London og forelskede mig mere og mere i den smukke, fleksible og ekspressive lyd og de musikalske muligheder, der ligger i disse instrumenter og deres direkte forbindelse til repertoiret.

Jeg er forholdsvis ny i Concerto Copenhagen og har kun spillet i ensemblet siden 2009 og synes, at ensemblets tilgang til musikken er forfriskende. At spille musik med dem er altid spændende og pulserende, og musikerne er dedikerede og spiller med stor lidenskab. Min drømmekoncert? Faktisk har jeg en tilbagevendende drøm om at spille en violinkoncert (Brahms eller noget af Sibelius) på the Proms. Jeg har det helt forrygende og har en fantastisk kjole på, og jeg er helt upåvirket af, at jeg aldrig har lært at spille violin…! Jeg er ikke sikker på, hvad det siger om mig. Missede jeg en karrieremulighed?


Foto: Reinhard Wilting