Orkestret

Concerto Copenhagens musikere

Denne oversigt indeholder navnene – ordnet alfabetisk – på musikere, der altid eller tilbagevendende deltager i Concerto Copenhagens projekter. Alle er elitemusikere med mange års fordybelse og specialisering indenfor den tidlige musik og dens instrumenter bag sig og med en særlig tæft for at overvinde alle de udfordringer, de støder på – økonomisk-karrieremæssige såvel som musikalsk-tekniske – for at kunne formidle den musik, de brænder for.

Musikere i konstant bevægelse

Concerto Copenhagens musikere spiller alle i forskellige andre sammenhænge og ensembler i Danmark, Skandinavien og det øvrige Europa. De udfordrer hele tiden sig selv ved at spille musik, de ikke kender i forvejen (også kendt som “ny musik”), og ved at spille med forskellige dirigenter og ledere – eller helt uden.

Mange har været med til næsten alle Concerto Copenhagens projekter i en lang årrække, nogle enkelte har været med helt fra starten, nogle kan kun deltage engang imellem eller er først lige begyndt at spille med i enkelte projekter. Concerto Copenhagen er en størrelse i konstant bevægelse og forandring og udgøres til hver en tid af de musikere, der spiller med i et givent projekt.

Lars Ulrik Mortensen

kunstnerisk leder

Lars Ulrik Mortensen

Lars Ulrik Mortensen er cembalist og dirigent med særlig fokus på den tidligere musiks område. Han var professor i München i 1996-99 og har siden 2000 været kunstnerisk leder af Concerto Copenhagen. I 2007 modtog han Lónie Sonnings Musikpris. Læs hele biografien…