Anmeldelser

The Fairy Queen

»Lars Ulrik Mortensen dirigerer indsigtsfuldt og fintmærkende, så man hører hver variation, hvert enkelt tableau, hvert enkelt instrument og sommetider selv bliver løftet helt op på de lyserøde skyer.«

Else Knuth-Wintherfeldt
Kulturkapellet, 15/9 2016

Alle sind bør kunne drømme

»Forestillingen på Gamle Scene er let og behændig og frivol og underdejlig på samme tid, særdeles velspillet af Concerto Copenhagen og herligt sunget med det svenske vidunder Maria Keohane som alfedronningen og Den Kgl. Operas egen stjerne Sine Bundgaard i stort format som flere andre hjertedamer.«
5 ud af 6 stjerner

Knud Cornelius
Sjællandske, 12/9 2016

Kom til sexet, fjollet og barok opera på Gamle Scene

»Det er også fint at møde og høre en sangerinde som Maria Keohane som alfedronningen, og med Lars Ulrik Mortensen i spidsen for Concerto Copenhagen er den gamle musik i hvert fald i rutinerede hænder.«
4 ud af 6 stjerner

Søren Kassebeer
Berlingske, 11/9 2016

Crazy amatørkomedie på lavbudget

“Og den musikalske side af sagen er i gode hænder. De fleste af sangerne gør det godt i roller, hvor de også skal synge falsk og opføre sig åndssvagt. Ikke mindst den svenske sopran Maria Keohane, der er tildelt rollen som Titania med langt, orange hår, er virkelig en nydelse. Det samme er Sine Bundgaard med den mere koloraturkvidrende stemme, og som altid er Lars Ulrik Mortensen stilbevidst og ved, hvad der skal til i netop Purcells univers, for at musikken forløses friskt på ny.”

Thomas Michelsen
Politiken, 10/9 2016

Alfe-arier under bæltestedet

»De 30 musikere i Concerto Copenhagen med Lars Ulrik Mortensen som stilsikker, energisk indpisker på podiet former Purcells fraser med elegant lethed.«
4 ud af 6 stjerner

Christine Christiansen
Jyllands-Posten, 10/9 2016

Fut i Purcell

“De raffinerede kostumeringer er en fornøjelse, dekorationerne festlige, og vi lytter til sangere, der i Lars Ulrik Mortensens musikalske regi behersker barokstilen fortræffeligt.”
“Det, der vel er det største udbytte af at se og høre denne ’Fairy Queen’, er den swingende barokmusiceren af Purcells veldrejede musik, kulminerende vokalt f.eks. i det alfekor, billedet gengiver, eller sopranarien ’O let me weep’, der flugter smukt med Didos klage i ’Dido og Ænæas’, Purcells eneste egentlige opera. Så der er ikke, fordi der ikke er noget at hente på Gl. Scene. En del grin. Meget smuk sang og orkesterspil. Men også rigelig med dramatisk volapyk.”

4 ud af 6 stjerner

Gregers Dirckinck-Holmfeld
gregersDH, 10/9 2016

Sympatisk børnebog

»Sympatisk børnebog tilsat liflige toner. [...] Musikken, der går fint i spænd med fortællingen, er komponeret af franskmændene Jean Baptiste Lully og Jacques Aubert, og endvidere kan man glæde sig over en suite med udvalgte satser fra The English Dancing Master [...]«
4 ud af 6 stjerner

Peter Dürrfeld
Kristeligt Dagblad, 12/8 2016
Se den originale anmeldelse…

Alt giver mening

»Når [Lars Ulrik Mortensen] dirigerer sit kammerensemble fra cembaloet, bliver man helt opslugt, og alt hvad du hører giver mening: musikkens momentum, stemningen, følelsen af at noget er på spil, den sprudlende glæde og den uforbeholdne tillid han har til sine musikere. Han virkede fysisk opløftet af hver takt i Händels musik.«
4 ud af 6 stjerner

Andrew Mellor
Magasinet Klassisk, August 2016

Apollo e Dafne | Ikke bare en tidlig prøveballon

“Den mest autentiske ‘teateroplevelse’ stod dirigent Lars Ulrik Mortensen for. Ingen synes at nyde Concerto Copenhagens 25 års jubilæumsår mere end ham. Når han dirigerer sit kammerensemble fra cembaloet, bliver man helt opslugt, og alt hvad du hører giver mening: musikkens momentum, stemningen, følelsen af at noget er på spil, den sprudlende glæde og den uforbeholdne tillid han har til sine musikere. Han virkede fysisk opløftet af hver takt i Händels musik.”

“Opførelserne var kendetegnet ved gennemsigtighed og klarhed, som er blevet Concerto Copenhagens varemærke, men med lidt mere fremdrift og energi, end vi er vant til. Musikken var lige så slagfærdig, foranderlig, farverig og tydelig i kantaten. Jeg sad tæt på ensemblet og kunne betragte Lars Ulrik Mortensen forme musikken med sine hænder, arme, øjne og hoved, og så var alt andet næsten ligegyldigt.”

Andrew Mellor
Klassisk, 11/8 2016