Anmeldelser

Gesualdo Shadows – opera af Bo Holten hos Den Fynske Opera

»Det var på alle måder en charmerende aften, hvor alle på og bag scenen ydede deres bedste. Og for mig er det altid en særlig glæde at kunne se musikerne. På rigtig barokmanér var de 10 musikere placerede på to rækker overfor hinanden - stryger ved stryger og blæserne og fløjtenist på modsatte side og imellem musikerne stod cembaloet. Flot.«
5 stjerner

Ulla Strømberg
Kulturkupeen

Anmeldelse: Gesualdo - Shadows, Den Fynske Opera

»Det var ret spændende at se nogle ældre typer instrumenter og høre deres lyde, og sammen med diverse strygere lød det meget smukt og fængslende.«
4 ud af 6 stjerner

Mette Herschend
Ungt Teaterblod

Stemningsfuldt

»Gesualdo - Shadows var meget gennemført. Lyden var god og muligheden for at følge tekst var et meget fint tiltag.«
4 ud af 6 stjerner

Kåre-Emil Hansen
Kulturkongen.dk

Komponisten, der søgte det skæve og skurrende

»Bo Holtens musik slynger sig med stor autoritet om Gesualdos originalkompositioner.«
4 ud af 6 stjerner

Lene Kryger
Fyens Stiftstidende
Se den originale anmeldelse…

Fête champêtre for børn

»Jeg er nærmest lidt sur på Carlsen – og også nærmest på Tea Bendix og Poul Høxbro – over at servere noget så skørt og cool som barokmusik og hyrdedigtning til ungerne så kedeligt som nemlig en billedbog på de sædvanlige 32 sider i sædvanligt A4-format og så med et tamt skolebogsikon på forsiden, der forestiller en cd ledsaget af oplysningen 'Indlagt CD med musik indspillet af Concerto Copenhagen'.
Hvorfor ikke: ’Wauw, vi har faktisk hyret skandinaviens førende barokorkester til at spille koncert for dig med viola da gamba, obo, fagot og barokguitar! Fis videre ud på nettet og se Poul spille på enhåndsfløjte og tromme på én gang!’«

Kamilla Löfström
Information, 24/9 2016
Se den originale anmeldelse…

Prægtig opførelse af Händels Apollo og Dafne i Børssalen 1. august

»Kantaten blev indledt med Concerto grosso (op.3:4) hvor Concerto Copenhagen med Lars Ulrik Mortensens inciterende flagrende dirigentarme lige med dynamik og livgivende sprælskhed skabte en uforlignelig flydende og balanceret musikalsk stemning.«

HM
Ascolta, nr. 2 oktober 2016

The Fairy Queen - illusioner om tilværelsens ensomhed

»Det er sikkert ikke alle, der bifalder bearbejdningen af Purcells mesterværk, men holdet bag forestillingen fortjener stor ros for med underfundighed, charme og sødmefuldhed at have bragt den så festligt og veloplagt i land. Det samme gælder de otte sangere og i høj grad Concerto Copenhagen og dets blændende dirigent.«

Henrik Marcussen
Ascolta
Se den originale anmeldelse…

Skæggede mænd i tylskørt

»Og i hænderne på Lars Ulrik Mortensen og Concerto Copenhagen står den på strunk og spændstig, hele tiden levende, åndende, sitrende.«
4 ud af 6 stjerner

Jakob Wivel
Børsen, 16/9 2016

En spraglet og overgearet Purcell-affære

»I relation til den smukke musik, der under ledelse af Concerto Copenhagen og Lars Ulrik Mortensen stiger op fra orkestergraven, udvikler Puk sig til det, tyskerne kalder en Spielverderber. Bedst som man sidder og glæder sig over den sprøde barokmusik, afbryder Puk med nye fjollerier.«
3 ud af 6 stjerner

Peter Dürrfeld
Kristeligt Dagblad, 15/9 2016