Orfeus

København

Temaet for Monteverdis Orfeus – det første rigtige opera-mesterværk – er, hvor tæt man kan være på at få sit inderste ønske opfyldt og alligevel tabe det hele på gulvet.

Den græske myte om sangeren Orfeus, der mister sin elskede Euridike og derfor begiver sig ned i underverdenen for at hente hende tilbage fra de døde, har givet inspiration til mange komponister gennem musikhistorien. Monteverdis Orfeus er den første i rækken, komponeret så tidligt som 1607 til karnevallet i Mantova. Selv efter mere end 400 år på scenen bevæges vi stadig af musikken og fortællingen.

Den danske dirigent og barokekspert Lars Ulrik Mortensen står sammen med Concerto Copenhagen som garanter for en gnistrende, levende og nærværende formidling af Monteverdis enestående og udødelige musik.

Orfeus er iscenesat af Jetske Mijnssen og indhyllet i scenograf Ben Baurs betagende visuelle udtryk.

Den Kongelige Opera opfører i forårssæsonen 2020 tre operaer, der baserer sig på græske myter og sagn: Orfeus, Ariadne på Naxos og Idomeneo, og ved en koncert med Det Kongelige Kapel 20. marts kan Stravinskijs Oedipus Rex opleves.

Der synges på italiensk med danske overtekster.

Anbefales fra 12 år.

Læs mere på Det Kongelige Teaters hjemmeside her...

Program

C. Monteverdi: Orfeo