Grieg, Andsnes og Concerto Copenhagen

Aarhus & København

Edvard Griegs klaverkoncert står for mange som indbegrebet af norsk musik. Forståeligt nok, for inspirationen fra den norske folkemusik er tydeligt hørbart overalt i værket. Men Grieg komponerede ikke klaverkoncerten omgivet af de norske bjerge. Den unge mand komponerede sit første mesterværk sommeren 1868 på Mothsgården i Søllerød uden for København. Og i april året efter blev koncerten uropført, også i Danmark, i koncertsalen Casino på Skt Annæ Plads. Koncerten blev en bragende succes, og blandt dem, der stående applauderede, var dansk musiklivs altdominerende skikkelse - Niels W. Gade

Denne begivenhed og de historiske fakta omkring skabelsen af denne en af verdens mest kendte klaverkoncerter, har inspireret Concerto Copenhagen til denne koncert. Solist er den norske verdensstjerne Leif Ove Andsnes, der her for første gang spiller Griegs klaverkoncert sammen med et orkester som Concerto Copenhagen, der tager udgangspunkt i historisk opførelsespraksis. Dirigent er orkesterets kunstneriske leder Lars Ulrik Mortensen.

Program

F. Berwald: Ouverture til Estrella de Soria (1862)
E. Grieg: Klaverkoncert i A-mol (1868), solist Leif Ove Andsnes
– – –
N. W. Gade:  Symfoni nr. 1 (1842)