Bachs genbrug

Helsingborg, Næstved, København og Rønne

Skaberkraft, omformning og genbrug

Det er overrumplende, ja, næsten naturstridigt at den vældige slutsten i Bachs livsværk, h-mol messen, faktisk er et gigantisk kludetæppe strikket sammen af løsdele fra næsten alle hjørner af hans vokalmusik, noget komponeret 30-35 før. Men faktisk er kun nogle få satsdele helt nyt stof, resten er genbrug. Det har fra tid til anden nedsat Bachs ry hos romantisk indstillede sjæle, for hvem "originalitet" er et must. Men på Bachs tid var kopiering, afskrift og omformning en fuldgyldig del af den kreative proces. Og Bachs genbrug giver ikke nyskabelse noget efter (og har næppe været arbejdsbesparende).

Meget tyder på at oboen var et yndligsinstrument for Bach, i hans kantater er den det foretrukne soloinstrument. Bach-kenderen Albert Schweizer mente at Bachs cembalokoncerter nok var omformede obo-koncerter, i E-dur koncerten er toneomfanget f. eks. som på datidens nye obo d’amore. Aftenens rekonstruerede obokoncert kunne være basis for åbningen af kantate BWV 49 fra 1726, og den blev senere cembalokoncertens slutsats. De øvrige satser kom fra BWV 169, især den vidunderlige alt-arie “Stirb in mir”. Fra en højst verdslig fødselsdagskantate blev en sopran-arie genbrugt i Juleoratoriet. Og mest forbløffende: Pergolesis elskede Stabat Mater, skrevet kort før den 26-årige tuberkuløse italiener døde i 1736 , forsynede Bach med en kirkelig tysk tekst og lod inderlig katolsk rokoko møde tysk barok og luthersk teologi i kærlig omfavnelse.

Program

Johann Sebastian Bach:
Sinfonia fra kantaten “Ich geh und suche mit Verlangen”, BWV 49
Arie fra kantaten ”Stirb in mir”, BWV 169. Alex Potter alt
Arie fra kantaten “Schlafe, mein liebster”, BWV 213. Maria Keohane sopran
Koncert i A-dur for obo d’amore, BWV 1055. Antoine Torunczyk obo d’amore
Arie fra kantaten ”Ich will dich nicht hören”, BWV 213. Alex Potter alt
Arie fra Messe i F-dur ”Qui tollis peccata mundi", BWV 233. Maria Keohane sopran
 – – –
(Bach/Pergolesi) Psalm 51 ”Tilge, Höchster, meine Sünden”, BWV 1083. Maria Keohane sopran, Alex Potter alt