Ungt Blod

samarbejde med Det Kongelige Danske Musikkonservatorium

Concerto Copenhagen spiller sammen med næste generations barokspecialister under ledelse af Lars Ulrik Mortensen og koncertmester Peter Spissky i dette årligt tilbagevendende workshop-projekt på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

Projektet er et led i Concerto Copenhagens langsigtede strategi om at påtage sig sin del af ansvaret for musikerfødekæden i Danmark. Samarbejdet begyndte i 2012 og har bl.a. medført, at flere af de studerende senere har medvirket i Concerto Copenhagens egne projekter og indspilninger.

Samtidig er det den eneste mulighed man har i Danmark for at modtage undervisning af Lars Ulrik Mortensen, der udover dette projekt kun underviser i EUBO (European Union Baroque Orchestra).

Peter Spissky underviser til dagligt i barokviolin på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og følger således de studerende gennem hele undervisningsåret.

Se video og billedserie herunder.

Se video

Ungt Blod 2015

Concerto Copenhagen spiller sammen med næste generations barokspecialister i dette tilbagevendende workshop-projekt på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.
Videokreditering: Nadia Harpøth Adan / Concerto Copenhagen