Musik på hospitaler

barok på riget

I samarbejde med Rigshospitalet i København laver Concerto Copenhagen 1-2 projekter om året, hvor en musiker-trio spiller for de indlagte, deres pårørende og personalet rundt omkring på afdelingerne.

Det er Concerto Copenhagens mål at udvikle projektet til også at omfatte andre hospitaler i Danmark. Dette forhindres i øjeblikket af mangel på økonomiske ressourcer.

Få et indtryk af projektet i den lille billedserie og video herunder.

Udtalelser fra Rigshospitalet

"Concerto Copenhagens gæsteoptræden på Rigshospitalet giver dejlige musikoplevelser for patienter og personale. Den energifyldte og sprøde barokmusik tilbyder en kærkommen pause i hospitalshverdagen. I Rigshospitalets ledelse er vi meget taknemmelige for at Concerto Copenhagen vil dele ud af deres virtuose spil på Rigshospitalet. Det er en måde at komme ud med musikken til mennesker som ikke af sig selv opsøger de traditionelle koncertsteder."
Helen Bernt Andersen, sygeplejedirektør

"De spiller smukt, sprødt, inderligt, livsgivnende og virtuost med en perfekt puls. Her tilbydes en øjen- og øreråbner til den klassiske musik, som er svær at negligere når man kommer forbi eller er til stede i spilletiden."
Flemming Jensen, overlæge

"Tusind tak for musikken, min mor ligger og venter op at blive opereret og I har lige spillet hendes yndlingsstykke, så hun er blevet mere afslappet."
Pårørende

"Bravo, tænk at man skal igennem så meget ondt for at opleve noget så smukt."
Patient

Se video

Barok på Riget 2017

Følg med Concerto Copenhagen rundt på Rigshospitalets afdelinger, hvor de giver koncerter for patienter og pårørende.
I samarbejde med Kultur på Riget.
Medvirkende:
Stefanie Barner-Madsen – violin
Irene Spranger
– fløjte
Fredrik Bock– lut
Video production: Concerto Copenhagen / Kirstine Skov Hansen