Händels Brockespassion

Händels Brockespassion

Af Lars Ulrik Mortensen, kunstnerisk leder for Concerto Copenhagen

Blandt musikelskere er påsketiden ofte samtidig passionstid, og i disse uger samles et stort publikum for at opleve historien om Jesu lidelse og død i en musikalsk ramme. I barok sammenhæng er det som oftest J. S. Bachs to store passioner - baseret på evangelisterne Johannes og Matthæus - som udgør kernerepertoiret, og disse værker hører naturligvis af indlysende årsager til nogle af den vestlige kunstmusiks allervigtigste højdepunkter. I 2018 har Concerto Copenhagen derimod valgt at fokusere på G. F. Händels Brockespassion, som vist aldrig tidligere har været opført i Danmark og som formodentlig er totalt ukendt for størstedelen af publikum. For at forstå baggrunden for valget af dette værk samt nogle af årsagerne til dets skyggetilværelse indtil nu er det praktisk at rette blikket mod det nordtyske og specielt mod regionens største by: Hamburg.

Siden midten af 1600-tallet udviklede Hamburg sig til et af Nordeuropas politisk og økonomisk vægtigste centrer, og med fokus på handel, finansvirksomhed og underholdning baseredes dagliglivet i stadig stigende grad på det opkommende borgerskabs interesser. Dette betød bl.a. at kirkens betydning - i stærk modsætning til andre tyske byer – svækkedes, hvilket naturligt nok også havde vide konsekvenser for kulturlivet: Som et af de første steder i Europa indførtes fra 1660erne offentlige koncerter under ledelse af Matthias Weckmann, og det berømte operahus på Gänsemarkt åbnede for første gang sine døre for publikum i 1678. Hamburger-operaen fik en endnu større betydning med udnævnelsen af Reinhard Keiser som kapelmester i 1695, og både Händel og hans kollega, komponisten, musikteoretikeren og ”polyhistoren” Johann Mattheson sugede som teenagere stærk inspiration til sig som ansatte i denne musikalske pioner-organisation.

Meget lidt af denne kulturelle nytænkning skete med kirkens gode vilje, og sammenstødet mellem verdsligt og kirkeligt udviklede sig til en regulær politisk fejde i starten af 1700-tallet. Anført af bl.a. Mattheson og den hovedrige finansmand, politiker og digter Barthold Heinrich Brockes (1680-1747) opstod en folkebevægelse som bevidst forsøgte at modernisere også kirkemusikkens traditioner og former, og Brockes’ såkaldte ”passionsoratorium” ”Der für die Sünden der Welt gemarterte und sterbende Jesus” (1712) vakte med Reinhard Keisers musik hurtigt enorm interesse og beundring hos Hamburgs borgerskab. Og det i et omfang som i første omgang fik kirken til totalt at forbyde dets opførelse på kirkelig grund. I løbet af 1710erne satte også Telemann og Mattheson selv musik til Brockes’ tekst, og i 1717 modtog Mattheson ”et ualmindeligt tætskrevet partitur” til Brockespassionen fra sin gode ven Händel i London. I påskeugen 1719 – og med de kirkelige myndigheders modstæbende tilladelse - opførte Johann Mattheson så alle fire versioner af værket i Hamburgs Dom-Kirche. Det har utvivlsomt været et tilløbsstykke! Brockes’ tekst forblev populær helt frem til det 19. århundrede, vi kender mindst otte senere musikalske versioner (bl.a. af Stölzel, Fasch og Rolle) heraf, og også J. S.Bach låner i Johannespassionen flittigt herfra.

I 1600-tallets passionsmusik havde der været tradition for at tage udgangspunkt i bibelteksten fra en enkelt evangelist (Johannes, Lukas, Matthæus eller Markus) og med få tilføjelser hertil at lade hovedvægten ligge på Bibelens egne ord. Brockes og hans kolleger valgte i stedet at skrive teksten – eller ”librettoen” – på rimede vers i en fri parafrase over elementer fra alle fire evangelier, ofte i et stærkt følelsesladet og blomstrende sprog. Og ikke bare lod man ofte bibelske personer (Jesus, Judas, Peter osv.) træde ud af deres respektive roller og ”meditere” over   deres personlige følelser ved det skete, men man indførte også en række allegoriske figurer (Zions datter, Den troende Sjæl eller lignende), som konstant kommenterer, forklarer eller fortolker betydningen af og meningen med hvert eneste punkt i Jesu lidelseshistorie for den enkelte lytter. Netop dette bevidste fokus på en følelsesladet og individuel fortolkning af handlingen foregriber ikke bare den kommende ”Oplysningstid”, men slægtskabet med barokkens verdslige musikform par excellence – operaen – som dramaturgisk baserer sig på helt lignende principper har utvivlsomt faldet de kirkelige myndigheder for brystet.

Eftertiden har været ganske hård ved Brockespassionen og specielt mod Brockes’ tekst, som er blevet kritiseret for at være overfladisk, sødladen, sentimental eller banal (jeg har i min ”gendigtning” forsøgt at imitere det sprogbrug som man også møder i 1700-tallets danske pietis- tiske digterkunst). Nu er det hertil værd at bemærke at en teksts værdi til musikalsk brug ikke nødvendigvis afhænger af dens absolutte litterære kvalitet, men i langt højere grad af den ”affekt” som den inviterer en dramatisk begavet komponist til at anvende. Og således betragtet er Brockes’ tekst et mesterværk.

Brockespassionen er uden tvivl Händels vægtigste stykke kirkemusik på hans eget modersmål, men på trods heraf giver en sammenligning mellem Händels og Bachs kompositioner ingen mening. Hos Händel søger vi forgæves efter de store monumentale korsatser, de subtilt og individuelt formede koraler, de bevægende musikalske fortolkninger af et enkelt ord og den gigantiske arkitektoniske koncentration og formale virtuositet. Til gengæld finder vi hos Händel et tilsyneladende langt enklere musikalsk koncept, som aldrig prædiker, men som opfordrer og udfordrer hver enkelt lytter til at finde sin egen personlige mening og fortolkning af den gribende historie om Jesu død og opstand-else. Og er det muligt at forblive upåvirket af f.eks. Judas’ selvhad i ”Heul, du Fluch” (nr.19b), den uudsige- lige og utrøstelige sorg i ”Brich, mein Herz” (nr.10b), den natsorte samvittighed i ”Die ihr Gottes Gnad’ versäumet” (nr.26), jordskælvet efter Jesu død eller de talrige andre øjeblikke, hvor Händel igen viser sig som et af musikhistorien største dramatiske genier? For hvem intet menneskeligt er fremmed.

 
Podcast
Händels Brockespassion

Händels Brockespassion

Høre mere om Händels Brockespassion fortalt af Lars Ulrik Mortensen op til de kommende koncerter.